Disse handelsbetingelser finder anvendelse på aftaler om køb af varer på Rent Øresunds webshop www.rentoresund.dk. Du skal acceptere betingelserne, for at kunne gennemføre et køb.
Generelle oplysninger
Rent Hav
Flensborggade 21, 2 tv.
1669 København V
CVR nr. 41502665
Mail:kontor@rentoresund.dk
Om Rent Havs webshop
Alle varer i Rent Havs webshop sælges med en stor donation til Rent Hav. Normalt fordobler vi vores kostprist og anvender din donation til at arbejde for et rent hav.
Retningslinjer for produkter i Rent Havs webshop
Rent Hav ønsker at sælge varer, der tager hensyn til natur og miljø. Vi sælger få produkter til en høj overpris, til gengæld er kvaliteten høj, så du kan anvende produkterne i lang tid, inden der er behov for at købe nye.
Betaling og sikkerhed
Priserne Rent Hav webshop er i danske kroner (DKK) og inklusiv 25% moms, men eksklusiv leveringsomkostninger.
Det er sikkert at handle i webshoppen, og du kan betale med enten betalingskort eller MobilePay.
Betalingskort
Rent Havs webshop modtager betaling med følgende betalingskort: Dankort, VISA-Dankort, MasterCard, VISA og VISA Electron. Der er ikke gebyr ved betaling med betalingskort.
Ved brug af betalingskort skal du opgive dit kortnummer, kortets udløbsdato og tre kontrolcifre. For at beskytte dine kortoplysninger håndteres betalingen af NETS, der er godkendt og certificeret betalingsmodulleverandør. NETS sørger for, at alle oplysninger behandles krypteret, så hverken vi eller andre kan få adgang til dine kontooplysninger. Rent Øresund modtager kun de oplysninger, som er nødvendige for at ekspedere din ordre.
Vi trækker først pengene fra din konto, når varerne afsendes. Der trækkes aldrig et større beløb end det, du har godkendt ved købet.
MobilePay
I Rent Havs webshop kan du vælge MobilePay som betalingsform. Herefter indtaster du dit telefonnummer og efterfølgende skal du godkende betalingsanmodningen på din mobiltelefon. Beløbet trækkes fra det kreditkort, du har tilknyttet din MobilPay-konto. Når du betaler med Mobile Pay trækkes beløbet fra din konto, når din vare er afsendt.
Kvittering og ordrebekræftelse
Når du har afsendt en bestilling, vil du automatisk få en mail som kvittering for, at vi har modtaget din ordre. Her kan du se, hvilke varer du har bestilt, til hvilken pris samt den valgte leveringsform.
Du får en bindende ordrebekræftelse på mail, når varerne afsendes fra vores lager eller bliver leveret fra vores leverandør.
Fragt og levering
Vi sender med DAO, og du kan vælge enten levering til din adresse, til pakkeboks eller udleveringsbutik. Prisen for fragt inklusiv ekspedition for de to former for levering fremgår tydeligt på bestillingssiden. Henter du mod forventning ikke din bestilling og den bliver returneret til os, skal du betale porto ved fremsendelse igen.
Levering
Vi leverer dine varer hurtigst muligt, typisk inden for 3-4 hverdage. Hvis du har bestilt flere forskellige varer, kan de blive afsendt hver for sig, og du vil derfor ikke altid modtage alle varer samtidigt. Hvis det er tilfældet, skal du ikke betale ekstra i fragt. Du får besked, hvis alle varer ikke afsendes samlet, eller hvis en vare ikke er på lager og derfor leveres senere.
Varer sendt til udlandet
Vi sender varer til hele Kongeriget Danmark inklusiv Grønland og Færøerne.
Særlige ønsker
Har du helt specielle ønsker i forbindelse med forsendelse og levering, så kontakt Rent Hav på kontor@rentoresund.dk eller telefon inden du bestiller.
Fortrydelsesret og returnering af varer
Rent Hav giver 30 dages fortrydelsesret regnet fra den dag, du modtager den sidste vare i ordren. Du kan ikke fortryde et køb ved blot at nægte modtagelse uden samtidig at give os meddelelse om dette. Har du fortrudt et køb, skal du inden 30 dage gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Det skal gøres på mail til kontor@rentoresund.dk med oplysninger om ordrenr. samt navn og adresse.
Varen sendes retur ved hjælp af den returlabel du modtog sammen med varen. Varen sendes til Rent Hav, Flensborggade 21, 2 tv. 1669 København V.
Returvarer
En vare, der fortrydes, skal fremstå som ny ved returnering, men du må gerne have undersøgt varen på samme måde som ved et almindeligt butikskøb. Er varen forringet i værdi ved tilbageleveringen til Rent Hav, og skyldes det, at du har brugt den mere, end man kan og må i en fysisk butik, kan du forvente at skulle betale for værdiforringelsen. Er varen taget i brug, har du stadig fortrydelsesret, men du skal selv betale for værdiforringelsen, som bliver vurderet af os.
Refundering af returfragt
Ønsker du at returnere en vare, vil Rent Hav betale for returfragt. Ved aftale sender vi en label til brug for fragt.
Tilbagebetaling
Når vi har modtaget varen retur, tilbagebetaler vi det beløb, du har betalt for varen, til den konto, som er blevet anvendt ved købet. Vi refunderer dine leveringsomkostninger, hvis der ikke er andre varer i ordren, som du beholder.
Ombytning
Vi ombytter ikke varer. Ønsker du at ombytte en vare til en anden, skal du i stedet returnere den vare, du ikke ønsker at beholde (se ovenfor om fortrydelsesret) og selv bestille en nye vare i webshoppen.
Reklamationsret
Rent Hav giver i henhold til købeloven 2 års reklamationsret, som dækker fejl og mangler, der var til stede, eller hvor årsagen var til stede, da du fik varen leveret. Reklamationsretten gælder for fejl og mangler i materiale og/eller fabrikation og ikke for skader opstået ved almindeligt slid eller forkert behandling af produktet.
Du skal kontakte Rent Hav på kontor@rentoresund.dk, når du har konstateret manglen. Du skal beskrive, hvad der er galt med produktet og oplyse ordrenummer og -dato samt bestillers navn, adresse og gerne telefonnummer eller vedhæfte kvittering for købet.
En rettidig, berettiget reklamation betyder, at du enten kan få en ny vare, få varen repareret, få prisafslag eller få pengene tilbage afhængig af den konkrete situation.
Personoplysninger
Når du handler på shoppen hos Rent Hav behandler vi følgende personoplysninger om dig: navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse, samt oplysninger om, hvad du har købt og eventuel leveringsbutik. Vi bruger oplysningerne for at kunne levere varer til dig. Sendes varen direkte fra vores leverandør, videregiver vi oplysninger, for at leverancen kan gennemføres,
Du modtager ordrebekræftelse på mail og dit telefonnummer bruges i forbindelse med levering. Adresseoplysninger videregives til DAO, som er transportør af varen. Navn, adresse og i visse tilfælde telefonnummer og e-mailadresse, der er er oplyst ved bestilling, fremgår af adresseetiketten på pakken.
Videregivelse og opbevaring af persondata vil ske i overensstemmelse med den til enhver tid gældende persondatalovgivning.
I henhold til bogføringsloven gemmer vi oplysningerne om dit køb i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, oplysningerne stammer fra.
Som kunde har du altid mulighed for at få oplyst, hvilke data vi har registreret om dig.
Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine persondata i vores privatlivspolitik.
Cookies
Rent Hav bruger cookies i forbindelse med dit køb, fx oplysninger om indholdet i din indkøbskurv. Vi indsamler ikke flere oplysninger, end det er nødvendigt for at kunne gennemføre en handel.
Klagemulighed
Hvis du vil klage over en vare, du har købt af Rent Hav, skal du først kontakte os. Kan vi mod forventning ikke blive enige om en løsning på problemet, kan du starte en klagesag hos Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg.
Læs mere her: Nævnenes Hus og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside www.forbrug.dk